...
Niels Copeland - Ry Sejlklub hædret
Niels Copeland, Ry Sejlklub er blevet udvalgt til TORM Fondens ungdomslederpris.
Niels modtog på Dansk Sejlunions generalforsamling en personlig gave i form af en Steiner kikkert.
Desuden overrakte TORM Fondens direktør, Jens Bjergmose, kr. 20.000 til Ry Sejlklubs ungdomsafdeling.
Der var små 30 indstillinger til prisen, og Jens Bjergmose motiverede i sin tale, hvorfor netop Niels Copeland, blev valgt blandt de mange egnede kandidater:
" Niels har skabt et ungemiljø hvor de unge sejlere har lyst til at være uanset om sejleren er til kapsejlads, hyggesejlads eller blot vil være sammen med kammeraterne."
Niels udtrykte sin glæde og tak:
"Det er dejligt, at se så mange unge i Ry der er så glade ved at sejle og som kan bære denne glæde igennem livet."
"Tusind tak prisen. Det er meget ”stort” for os som en lille sejlklub at kunne modtage kr. 20.000 til de unge sejlere i Ry Sejlklub. Nu kan vi få endnu flere unge sejlere på vandet og unge har vi mange af på ventelisten. "
Denne side er sidst redigeret af den 3. april 2009



