Forsiden | Kredse og klubber | Index | Kontakt | Links | Om dette site
Tip en ven Printvenlig side
Driversejlads giver 3. plads til Høgh

Jonas Høgh-Christensen er nummer 3 i Finnjollen efter en tricky første dag ved det amerikanske World Cup-stævne i Miami.

Dagen startede friskt med solskin og 12 knob, men da de første sejladser ved 2012’s første World Cup-stævne i 2012 i Miami fik mandag en svær start med let og meget springende vind.

Bedst fra start af de ni danske både kom Jonas Høgh-Christensen i Finnjollen, der slap af sted med en tredje plads i den dagens enlige race, men selv var han ikke imponeret af egen indsats.

”Hvem kan drive hurtigst rundt på banen i ingen vind? Ikke mig!,” skrev han efterfølgende på sin Facebook-fanside.
Bliv fan af Jonas Høgh-Christensen på Facebook…
I Laser Radial var der meget blandede resultater for de danske piger. Bedste danske pige er Sarah Gunni på 11. pladsen efter, at hun i anden sejlads var nummer tre over målstregen.

”Egentligt er mit fokus ikke på resultatet. Men et af mine fokuspunkter er at bide mig fast, ikke at lade folk sejle forbi mig uden kamp,” skriver Sarah Gunni på sin blog. Netop kæmpe blevet der lidt over stregen i første sejlads, og det kostede et sjældent gult flag og en 30. plads.

Få et samlet overblik over de danske sejleres tweets og Facebook-opdateringer…

Blandt de øvrige danskere er Maiken Schütt nummer 16, Alberte Holm-Lindberg er på 30. pladsen, mens Anne-Marie Rindom er nede som nummer 50.

Den enlige danske deltager i Laser-klassen er Thorbjørn Schierup på den samlede 16. plads, mens Starbåden med Michael Hestbæk og Claus Olesen åbnede World Cup-stævnet med resultaterne 13 og 10.

Stævnets officielle hjemmeside...


Denne side er skrevet d. 24-01-12 af

Kontakt vedrørende denne sektion:
hovedsponsor

     

Produktsponsorer



Columbus Marine

SAMARBEJDSPARTNERE
 
  







Facebook