Forsiden | Kredse og klubber | Index | Kontakt | Links | Log ind | Om dette site
Tip en ven Printvenlig side
Finalesejr gav samlet 5. plads til 470-pigerne

De danske 470-piger vandt dagens medal race ved EM i Istanbul, og rejste sig dermed ovenpå nogle dyre sejladser i de seneste par dage.

På trods af en sejr i mandagens medal race for de 10 bedste både, så slutter årets sidste mesterskab for de olympiske 470-sejlere med en dansk 5. plads til danskerne Henriette Koch og Lene Sommer.

Før EM-stævnets afgørende sejlads, hvor pointene tæller dobbelt, var der nemlig uoverkommelige 28 point op til en medalje for de to danskere.

Så let kan det gøres
Sejladsen fandt sted i 8-10 m/s, og der blev aldrig rigtig spænding om udfaldet. Efter en god start øger danskerne stille og roligt deres forspring til konkurrenterne. ”Vi finder lidt flere tryk end de andre, og det vinder man bare en finale på”, lyder forklaringen fra Henriette Koch om den sikre sejr.

Danskerne slutter dermed som en samlet nummer fem.

To svære dage

Mesterskabet havde ellers formet sig rimelig godt for danskerne indtil de sidste tre sejladser. Herfra gav de følgende sejladser danskerne placeringer som nr. 20, 17 og 11, hvorfor det var som 6. bedste båd, at danskerne kunne gå ind til den afgørende sejlads.

”Inden stævnet havde vi været ganske tilfredse med en femteplads, men når vi nu rammer noget undervejs, der er rigtigt og virker, så er en femteplads en lidt en flad fornemmelse at stå tilbage med. På den anden side er det vores bedste resultat nogensinde ved et EM. Så alt i alt kan vi ikke rigtigt tillade os andet at være tilfredse,” siger Henriette Koch.

Ny europamester er de franske sejlere Rol og Defrance, mens de forsvarende mestre, Conti og Micol fra Italien, i år må nøjes med sølv. Bronzen gik til Frankrigs Petitjean og Douroux.

 

Hjem til studierne
Forude venter der nu danskerne en lang køretur fra Istanbul til København, hvorefter de sejler-piger tager direkte til DTU i Lyngby, hvor deres semester startede for en uge siden.

”Vi har lidt at indhente på den front, men det bliver da en afveksling at tænke på noget andet end sejlsport i en periode,” indrømmer Henriette Koch inden hun sammen med Lene Sommer sætter sig ind i bilen for at starte hjemrejsen.

Stævnets officielle hjemmeside


Denne side er skrevet d. 06-09-10 af

Kontakt vedrørende denne sektion:
hovedsponsor

     

Produktsponsorer



Columbus Marine

SAMARBEJDSPARTNERE
 
  







Facebook